Article image

Title: Frankie goes heavy
Author: Susanne Johansen

FRANKIE GOES HEAVY

PLADETIPS

Af Susanne Johansen

*****

FRANKIE GOES TO HOLLYWOOD, »Liverpool«, (ZZT/Sonet)

Der er gået to år siden Frankie Goes To Hollywoods ambitiøse dobbelt-lp debut »Welcome To The Pleasure Dome«, og nu er de tilbage med LPen »Liverpool«, der som forgængeren også er produceret af Trevor Horn.

På de to år har F.G.T.H. skiftet stil og er gået hen og blevet nogle hårde bananer. Ja, til tider er de helt heavy.

F.G.T.H. har fået de realistiske øjne på og tager udgangspunkt i deres egen hjemby Liverpool, som har dannet rammen om mange uroligheder bl.a. på grund af byens store arbejdsløshed. I deres tekster skildrer de den desperation og håbløshed.

Umiddelbart mangler »Liverpool« det strejf af genialitet, der var så befriende ved »Welcome To The Pleasure Dome«.